På ydersiden af låret løber der en bred bindevævshinde (tractus iliotibialis). Den starter fra hoftekammen og går til ydersiden af knæet. Når denne bliver overbelastet, ved eksempelvis løb, bliver ydersiden af knæet ømt – Diagnose løberknæ. Det er en almindelig overbelastningsskade, der ofte ses ved løbere. Det forekommer grundet øget friktion mellem bindevævshinden og lårbensknoglens (femur) fremspring ved knæet. Ofte er det grundet manglende styrke i hoftens udadførere, hvilket forårsager øget intern rotation af hoften og øget tendens til det vi på dansk kalder “kalveknæ”.
Symptomerne vil være smerter på ydersiden af knæet og smerten vil være diffus til at starte med, men med tiden vil smerten bliver mere skarp og præcis. Hvile vil være en lindrende faktor, men vil ikke være den langsigtede løsning.
Løsningen til dette er træning! Den enkelte sportsudøver skal fokusere på ét bens styrke (unilateralt) samt kontrol af denne. Der skal øges fokus på muskulaturen, der ligger omkring hoften. Samtidigt vil manuel behandling af hofte og knæ hjælpe dig på rette ved tilbage til din sport.
Målet med behandlingen er, at dæmpe den inflammerede hinde. Det er vigtigt at man selv tager ansvar og deltagelse i behandlingen. Du skal aldrig gå 100% i stå. Forestil dig at du spiller fodbold på eliteniveau, og holder pause med træningen i hele den skadede periode. Hold motivationen oppe og kom på fodboldbanen samtidigt med dine holdkammerater. Hold dig i gang, og i stedet for at løbe kan du cykle, bruge romaskine etc. Når du holder dig aktiv, vil du nedsætte skadeperioden og derved komme hurtigere tilbage til din sport.
Prognosen siger 1-2 måneder, såfremt man følger planen og ikke påfører yderligere smerte. Man bør samtidigt kigge på sit udstyr (løbesko, fodboldsko mv.) for at se om det trænger til en udskifting.
Du er selv ansvarlig for din fremgang, jeg hjælper dig bare på vej med de rigtige værktøjer!